Baneløber ved Eurovision: Greb mikrofonen ud af hånden på sangerinde
Storbritannien får en ny chance, da en person løb på scenen.
Storbritanniens sangerinder SuRie blev lørdag aften forstyrret, mens hun fremførte sangen “Storm” ved Eurovision Song Contest.
En mand løb på scenen, greb mikrofonen og sagde et eller andet i den.
Producerne var efter sangens afslutning lynhurtige til at stille om til det område, hvor deltagerne sidder og slapper af i sofaer, skriver Ritzau.
Kilder i arenaen i Lissabon siger til Ritzaus udsendte medarbejder, at den person, som forstyrrede Storbritanniens sang, er den samme, som løb på scenen i 2010.
SuRie får chance for at synge sin sang “Storm” til slut. Det er ifølge DR-værten Ole Tøpholm bekræftet.
OPDATERING
SuRie fra Storbritannien vil ikke synge sin sang igen, selv om hun blev afbrudt. Hun havde fået tilbudt at synge igen til slut.
EBU beklager, at det kunne lade sig gøre, at manden løb på scenen.