Baronesse flytter fra prins Joachims hjem
Caroline Fleming, der siden juli 2019 har boet i prins Joachims hus i Klampenborg, flytter ud.
I forbindelse med at prins Joachim tog familien under armen og flyttede til Paris for at uddanne sig indenfor det franske militær, overtog Caroline Fleming han og familiens villa på Emiliekildevej i Klampenborg.
Nu erfarer Ekstrabladet, at Caroline Fleming har erhvervet sig en ny ejendom og derfor flytter ud af den royale residens.
Artiklen fortsætter efter videoen
Flere medier heriblandt Se og Hør og Ekstrabladet erfarer, at Caroline Fleming har købt et hus i Hellerup. Underskriften på hussalget skulle være sat for et par uger siden.
Ekstrabladet har været i kontakt med Caroline Flemings agent, der oplyser, at Caroline Fleming på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer til den forestående flytning.
Dog skulle Caroline Fleming være i gang med at istandsætte huset forud for indflytningen.
Overtog royal residens
I juli kom det frem, at prins Joachim og prinsesse Marie havde fundet en lejer til deres smukke, hvide ville i Klampenborg nord fro København.
Da blev det bekræftet, at Caroline Fleming overtog den royale residens, efter at have boet i London med sine børn.
– Jeg kan nu bekræfte, at Caroline har lejet prins Joachims hus og flytter ind med sin familie i begyndelsen af august, sagde Caroline Flemings agent Jesper Thomsen, da nyheden kom frem.
Prinsefamilie vendt hjem
Nyheden om, at Caroline Fleming flytter ud af prins Joachims villa, kommer uger efter, at prinsefamilien vendte tilbage til Danmark, da prins Henrik, der lider af astmatisk bronkitis blev tjekket for vejrtrækningsproblemer på Rigshospitalet. Han blev også testet for coronavirus, der viste sig at være negativ.
I forbindelse med det forklarede Kongehuset i en pressemeddelelse, at familien skulle residere på Amalienborg.
Måske vender familien atter tilbage til Emiliekildevej, når Caroline Fleming har flyttet sine sager ud af villaen.