BBC køber rettighederne til dansk hitserie

Britiske BBC har købt rettighederne til den danske tv-serie "Gidseltagningen".

Britiske BBC har købt rettighederne til serien Gidseltagningen. Foto: Chr. Geisnæs/Discovery Networks Danmark.
Offentliggjort Sidst opdateret

Serier som “Borgen” og “Forbrydelsen” har tidligere fundet vej til udlandet, og nu følger “Gidseltagningen”.

Britiske BBC har købt rettighederne til serien, der på engelsk kommer til at lyde titlen “Below the Surface”.

Det skriver mediet Seenit.

Begejstret for serien

Serien vil blive vist på kanalen BBC Four, og kanalens redaktør er begejstret for den danske erhvervelse.

– “Below the Surface” kombinerer nogle af verdens bedste tv-skabere med et fantastisk cast.

– Det er en fejlfri produceret serie fuld af overraskelser, fantastiske karakterer og en dragende historie, der sætter et helt land under spotlight i et øjeblik, hvor det er under krise, siger Cassian Harrison ifølge Seenit.

“Gidseltagningen” er skrevet og instrueret af Kasper Barfoed efter idé af Søren Sveistrup og Adam Price.

Serien fik premiere på dansk tv i april og handler om en terroraktion i Københavns metro, hvor 15 mennesker bliver taget som gidsler.

BBC Four har tidligere sendt den danske dramaserie “Borgen”.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS