Annonce
Bedøm selv: Ligner dukken dronningen?
Nu kan man købe en dukke, der til forveksling ligner den britiske dronning
Annonce
Legetøjsgiganten Mattel har sendt en ganske særlig barbiedukke på markedet i anledning af dronning Elizabeths fødselsdag og platin-jubilæum.
Torsdag - hvor den britiske dronning fylder 96 år - har Mattel nemlig lanceret en barbiedukke, som til forveksling ligner dronningen.
Dronning Elizabeth-dukken er iført en elegant hvid kjole, blåt ordensbånd udsmykket med flere ordner, diadem samt matchende smykker.
Annonce
Så dyr er dukken
Ifølge People kan den royale dukke købes for 75 dollars - svarende til cirka 500 danske kroner - på Amazon, Walmart, Target og Mattel.
Dukken indgår i Barbie's Tribute Collection, som Mattel lancerede sidste år.
Den første weekend af juni er afsat til at fejre majestætens 70 år på tronen.