Bedre end Depp
Mads Mikkelsen er det bedste ved den nye film i 'Fantastiske skabninger'-universet, mener en anmelder
Mads Mikkelsen har erstattet Johnny Depp i rollen som den onde troldmanden Gellert Grindwald i 'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder'.
Og anmeldelserne af den nye film kunne tyde på, at det var den rigtige beslutning.
Den danske stjerneskuespiller skamroses nemlig for sin præstation i flere internationale medier.
- Mads Mikkelsen er mere raffineret og lumsk i rollen end Johnny Depp, lyder det fra anmelderen i avisen The Guardian.
Skandaleramt stjerne fyret
Ifølge anmelderen i avisen The Telegraph skulle Mads Mikkelsen have spillet rollen som skurken i alle 'Fantastiske skabninger'-filmene.
Mikkelsen overtog skurkerollen, efter at den skandaleramte Johnny Depp blev fyret fra filmprojektet.
Anmelder: Man glemmer Depp
Faktisk er den danske skuespiller det bedste ved 'Fantastic Beats: Dumbledores hemmeligheder', lyder det i en anmeldelse i det amerikanske medie Insider.
- Mikkelsen glider så naturligt ind i rollen som Grindelwald, at man nemt kommer til at glemme, at Depp oprindeligt spillede rollen, skriver anmelderen.
Mads Mikkelsen spiller sammen med blandt andre Jude Law og Eddie Redmayne i den nye 'Fantastiske skabninger'-film.
Mikkelsen medvirker også i den femte 'Indiana Jones'-film næste år.