Begravelsen var usædvanlig

Thomas Evers Poulsen fortæller om bisættelsen af Britt Bendixen, hvor der skete noget usædvanligt

Udgivet Opdateret

Siden tiden som børnedanser, har Thomas Evers Poulsen kendt Britt Bendixen, der efter sin død 18. februar i en alder af 81 år, i lørdags blev bisat fra Holmens Kirke.

Her deltog Thomas Evers Poulsen som en god ven af afdøde i ceremonien sammen med andre kendte personligheder.

- Det var noget helt særligt, afslørede den 45-årige ’Vild med Dans’-deltager ved premieren på musicalen ’Grease’ i Falkoner Salen på Frederiksberg.

- Man følte hun var der

- Jeg både græd og grinte. Man følte hun var der, fordi det var så meget hende, sagde han, der først og fremmest har arbejdet sammen med Britt Bendixen i ’Vild med Dans’, hvor hun var med fra starten i 2005, og hvor han kom til to år efter.

Kongelig afsked

Britt havde selv arrangeret sin egen bisættelse med sange, og hvad der ellers skulle ske.

- Deltagerne gav hende en kongelig afsked, og da kisten blev båret ud, klappede hele Holmens Kirke, mens ’Københavnmarch’ blev spillet, fortalte danseren om ceremonien i Holmens kirke.

- Jeg har aldrig været til sådan en begravelse før. Den var meget rørende, smuk og også humørfyldt, sagde han.

- Hun har haft en kæmpe berøringsflade, og har gjort en forskel for mange mennesker.

Thomas Evers Poulsen fik sagt farvel til ’Vild med Dans’-kollegaen Britt Bendixen i lørdags.
Thomas Evers Poulsen fik sagt farvel til ’Vild med Dans’-kollegaen Britt Bendixen i lørdags.
Powered by Labrador CMS