Bekræfter: Det er slut

Mariah Careys nu forhenværende kæreste bryder tavsheden

Offentliggjort

Der har gennem de seneste måneder floreret rygter om, at kærligheden mellem verdensstjernen Mariah Carey og hendes kæreste Bryan Tanaka er bristet, og at de er gået hver til sit.

Nu bekræfter han i et opslag på Instagram, at rygterne taler sandt.

En fælles beslutning

Bryan Tanaka afslører blandt andet, at det er en fælles beslutning.

- Det er med blandede følelser, at jeg deler denne personlige opdatering om bruddet med Mariah Carey, efter syv vidunderlige år sammen. Vores beslutning om at gå hver til sit er fælles, skriver han. 

Endnu ingen kommentarer

Bryan Tanaka beder desuden sine følgere om at respektere privatlivets fred, og forklarer samtidig, at det er et meget sårbart emne for ham.

Maria Carey har endnu ikke kommenteret offentligt på bruddet.

Den er god nok. Mariah Carey og Bryan Tanaka er gået hver til sit.
Powered by Labrador CMS