Bekræfter: Hun er død

Rosita Missoni blev 93 år gammel

Offentliggjort

Den italienske modeskaber og designer Rosita Missoni er død i en alder af 93 år.

Det skriver blandt andet The Guardian.

Rosita Missoni blev betragtet som en visionær figur i såvel den italienske som den internationale modeverden.

Kendt for sine farverige strik

Hun grundlagde i 1953, sammen med sin mand Ottavio Missoni, brandet Missoni, der blev kendt for sine farverige strik med geometriske mønstre og striber.

Herunder det karakteristiske zigzag-motiv. 

(FILES) Rosita Missoni

Også bolig- og hotelkollektioner

Hendes kreative lederskab fortsatte indtil slutningen af 1990'erne, hvorefter hendes datter Angela overtog. 

Brandet udvidede senere til også at stå bag bolig- og hotelkollektioner under navnet Missoni Home. 

Der er ikke angivet nogen årsag til  Rosita Missonis død.

Powered by Labrador CMS