Bekræftet: Får egen tv-serie

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit er hovedpersoner i et nyt TV-projekt

Offentliggjort Sidst opdateret

Det norske kongehus rettede først på vinteren en forespørgsel til forskellige produktionsselskaber om at lave en tv-serie om kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Det skriver norsk Se og Hør.

Fylder begge 50 i år

Årsagen er, at de begge i år kan fejre 50 års fødselsdag. 

Han den 20. juli og hun den 19.august.

Nu bekræfter Guri Varpe, kommunikationschef ved hoffet, at ideen er ved at blive ført ud i livet.

– Der er et produktionsselskab, der følger kronprinsparret på en række rejser rundt i Norge, der er en del af deres 50-årsmarkering. Der kommer mere information på et senere tidspunkt, siger hun til Se og Hør. 

I Märtha Louises fodspor

Dermed træder kronprinsparret i fodsporene af andre i den nære familie.

I 2021 sendte norsk TV2 dokumentarserien 'Märtha', hvor seerne fulgte prinsesse Märtha Louise og hendes familie. 

Og senest har Märtha Louises datter, nu 17-årige Leah Isadora Behn, som har gang i en fantastisk influencer-karriere, medvirket i tv-serien 'Power Women' på Viaplay.

Såvel kronprins Haakon som kronprinsesse Mette-Marit kan i år fejre 50-års fødselsdag. Han den 20. juli og hun den 19. august.
Såvel kronprins Haakon som kronprinsesse Mette-Marit kan i år fejre 50-års fødselsdag. Han den 20. juli og hun den 19. august.
Powered by Labrador CMS