Bekræftet: Meghan truet på livet

Ifølge tidligere antiterror-chef var der tale om reelle trusler

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry har gentagne gange påpeget, at Meghan var udsat for voldsom chikane, trusler og had på nettet, da parret boede i London.

Og, at han var og fortsat er bekymret for hendes sikkerhed.

Reelle dødstrusler

Nu bekræfter Neil Basu, der var leder af politiets antiterrorenhed i Storbritannien fra 2018 til 2021, i et interview med Channel 4 News, som kanalen har delt på Twitter, at der blandt andet var tale om reelle dødstrusler. 

- Hvis du havde set dem, og de var rettet mod dig, ville du have følt dig truet konstant, siger han blandt andet.

Havde et særligt team

Neil Basu fortæller også, at politiet havde et særligt team, der efterforskede truslerne, og der er folk, som er blevet stillet for retten og dømt. 

Harry og Meghan valgte at træde tilbage som seniormedlemmer af det britiske kongehus i 2020 og flyttede efterfølgende til først Canada og siden Californien.

De har tidligere angivet bekymringer for Meghans sikkerhed som en af årsagerne til beslutningen.

Ifølge tidligere antiterrorchef er hertuginde Meghan af flere omgange blevet truet på livet.
Ifølge tidligere antiterrorchef er hertuginde Meghan af flere omgange blevet truet på livet.
Powered by Labrador CMS