Annonce
Bestseller-milliardærs børn dræbt i Sri Lanka
De tre døde danskere i terrorangrebet på Sri Lanka er Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsens tre børn.
Annonce
Tre danskere er dræbt i søndagens terrorangreb i Sri Lanka.
De tre danskere er Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsens børn. Det bekræfter kommunikationschef i Bestseller, Jesper Stubkier, i en mail over for Ekstra Bladet.
– Det kan vi desværre bekræfte. Vi beder jer respektere privatlivets fred, og vi har derfor ingen yderligere kommentarer, skriver Stubkier til Ekstra Bladet.
Annonce
Det er Anders og Anne Holch Povlsens tre børn, der er omkommet.
De har også et fjerde barn.
Udenrigsministeriets Borgerservice oplyste søndag aften, at tre danskere var døde i angrebet.
I alt er dødstallet indtil videre oppe på 290. Mere end 500 er såret.