Beverly Hills 90210: Her er de i dag

Kult-serien tryllebandt ungdommen gennem et helt årti

De skønne karakterer og skuespillere i kult-serien Bevely Hills 90210.
De skønne karakterer og skuespillere i kult-serien Bevely Hills 90210.
Udgivet Opdateret

Hvem husker ikke kult TV-serie 'Beverly Hills 90210.

Det amerikanske teenagedrama kørte over hele ti sæsoner på Fox TV fra oktober 1990 og helt frem til 2000. 

Det blev til ikke mindre end 293 episoder.

Venner i eksklusive Beverly Hills

I serien følger man en gruppe teenagevenner, Brandon, Brenda, Steve, Dylan, Kelly, David, Donna og mange flere, der bor i eksklusive og stjernespækkede Beverly Hills i Los Angeles. 

Lige fra gymnasietiden til collegeperioden og ind i voksenverdenen. 

Fokus på stadig højaktuelle emner

Undervejs bliver seerne indviet i alt det, der er en del af de unges opvækst, og som fortsat er højaktuelle emner.

Venskab og kærlighed, utroskab, jalousi, alkohol- og stofmisbrug, tryghed, utryghed, fællesskab, ensomhed og meget mere.

Et globalt ungdomskultur- fænomen

Serien, der blev skabt af Darren Star og produceret af Aron Spelling, blev et globalt ungdoms-kulturfænomen og gjorde de unge skuespillere til kæmpe teenageidoler. 

Herhjemme er den blevet sendt på flere forskellige kanaler og kan stadig ses via streaming-tjenester.

Men hvor er de populære skuespillere egentligt i dag?

Brandon Walsh

Jason Priestley, der spillede den markante karakter Brandon Walsh i serien.
Jason Priestley, der spillede den markante karakter Brandon Walsh i serien.

Det var canadiske Jason Pristley, der spillede Brandon Walsh i Beverly Hills 90210.

Rollen var en af seriens bærende og gennemgående karakterer, og Jason Priestley opnåede blandt andet at blive nomineret til to Golden Globe's for indsatsen. 

Han instruerede i øvrigt flere episoder af serien og fungerede også som producer i flere år.

Jason Pristley har siden gjort sig bemærket på både teaterscenen, i TV og på film. Både som skuespiller og instruktør. 

Efter et kort ægteskab fra 1999 til 2000 med den Emmy-vindende makeupartist Ashlee Petersen, blev han i 2005 gift med Naomi Lowde Priestley.

Parret har børnene Ava og Dashiell.

Jason Pristley er i dag 52 år gammel.

Brenda Walsh 

Shannen Doherty, der spillede Brenda Walsh i serien.
Shannen Doherty, der spillede Brenda Walsh i serien.

I dag 50-årige Shannen Doherty havde rollen som Brandons søster Brenda.

Hun har siden gjort karriere indenfor filmen og har ikke mindst haft succes som Prue Halliwell i Heksene fra Warren Manor.

Hun blev i 2015 diagnosticeret med brystkræft men kom sig i første omgang.

Desværre vendte kræften tilbage i 2020 - nu i stadie fire.

Efter to forliste ægteskaber blev hun i 2011 gift med produceren Kurt Iswarienko.

Kelly Taylor

Jennifer Garth.
Jennifer Garth.

Jennifer Garth havde rollen som Kelly Taylor.

Hun har efterfølgende medvirket i flere film- og TV produktioner. Blandt andet i sitcom-serien 'What I Like About You', hvor hun gennem alle fire sæsoner spillede Valerie Tyler.

Jennifer Garth har været gift tre gange og har tre børn.

Alle tre med sin anden ægtefælle Peter Facinelli.

Hun er i dag 49 år gammel.

Donna Martin

Tori Spelling, der havde rollen som Donna Martin i serien
Tori Spelling, der havde rollen som Donna Martin i serien

Det var Tori Spelling, der i øvrigt er datter af seriens producent, Aron Spelling, der havde rollen som Donna Martin.

Hun har efterfølgende medvirket i et hav af både TV-produktioner og film.

Tori Spelling har også fungeret som producer og har desuden udgivet en selvbiografi.

Hun var fra 2004 til 2006 gift med skuespilleren Charlie Shanian.

I 2006 blev hun gift med den canadiske skuespiller Dean McDermott som hun siden har fået fem børn sammen med. 

 Tori Spelling er i dag 48 år gammel.

David Silver

Brian Austin Green.
Brian Austin Green.

Karakteren David Silver blev spillet af Brian Austin Green, der er blevet 48 år.

Også han er fortsat i filmverdenen og kan skrive adskillige roller på CV'et.

Han var fra 2010 til 2021 gift med hollywood-stjernen Megan Fox, som han har tre børn med. 

Han har desuden en søn fra et forhold med Vanessa Marcil, der havde rollen som Gina Kincaid i Beverly Hills. 

I da danner han par med danseren Sharna Burgess, som i øvrigt er gravid.

Brian Austin Green kan således se frem til snart at være far til fem.

Dylan McKay

Luke Perry spille rebelle Dylan McKay i Beverly Hills. Han døde den 4. marts 2019 efter han få dage forinden var blevet ramt af et slagtilfælde.
Luke Perry spille rebelle Dylan McKay i Beverly Hills. Han døde den 4. marts 2019 efter han få dage forinden var blevet ramt af et slagtilfælde.

Den rebelske Dylan McKay blev spillet af Luke Perry.

Også han fortsatte og fik succes i filmverdenen.

Luke Perry døde pludseligt den 4. marts 2019 efter han den 27. februar, under optagelser til Netflix-serien Riverdale, var blevet ramt af et slagtilfælde. 

Han blev 52 år gammel. 

Powered by Labrador CMS