Birgitte Hjort: Topløse billeder var smagfulde
Birgitte Hjort Sørensen er meget tilfreds med de billeder, der for nyligt var i det amerikanske magasin Esquire
Birgitte Hjort Sørensen viste en helt ny side af sig selv, da hun for nyligt poserede topløs i det amerikanske magasin Esquire.
Billederne var en del af et reklamefremstød for den nye HBO-serie “Vinyl”, som snart får premiere på HBO Nordic.
– Der er jo en forventning om, at kvinder viser noget hud i herremagasiner, men det var meget vigtigt for mig, at billederne var smagfulde og viste en form for handling. Og det synes jeg lykkedes, fortalte skuespilleren til Her og Nu, da hun var til By Malene Birgers show under modeugen.
Vil gerne lave noget nyt
Birgitte Hjort Sørensen er også meget imponeret af Martin Scorsese, som har instrueret det første afsnit af “Vinyl”.
– Han er helt utrolig dygtig. Han har en helt original måde at bruge musikken på, siger skuespillere og siger desuden, at afsnittet er lige så flot som en spillefilm.
Om hun poserer nøgen igen, ved hun ikke endnu.
– Jeg plejer ikke at gentage mig selv. Jeg vil gerne lave noget nyt, siger hun til ugebladet.
Se desuden de flotte billeder herunder.