Birthe Kjær klar til festligt comeback

Legenden ser frem til at fejre sit jubilæum

Offentliggjort

Når Dansk Melodi Grand Prix 2025 løber af stablen den 1. marts, bliver det et glædeligt gensyn. 

Grand Prix-ikonet Birthe Kjær står igen på scenen, hvor hun vil optræde for det feststemte publikum.

Det skriver DR.

Har betydet meget

- Jeg er meget beæret over at få lov til at være med igen i år. Dansk Melodi Grand Prix har betydet rigtig meget for mig op gennem 80'erne, og min vindersang, 'Vi maler byen rød' fra 1989, er jo stadig én, som unge mennesker står og råber på, når vi spiller på festivalerne, fortæller Birthe Kjær.

Birthe Kjær klar til Melodi Grand Prix.

Fem gange tidligere

Den 75-årige sangerinde har deltaget i Grand Prixet hele fem gange, og kan i år fejre 45-års jubilæum for sin første optræden i konkurrencen.

Udover Birthe Kjær vil også sidste års vinder Saba optræde som en del af showet. Begge ser de frem til en aften fyldt med fest og musik.

Powered by Labrador CMS