Blev presset til sexvideo

Paris Hilton siger hun hadede hele idéen

Offentliggjort Sidst opdateret

Milliard-arvingen Paris Hilton er på vej med en ny selvbiografi, 'Paris: The Memoir', hvor hun blandt andet kommer ind på den sexvideo, der blev lækket med hende i 2004 af hendes tidligere kæreste Rick Salomon.   

Ifølge The Times, som har bragt uddrag af bogen, fortæller hun, at hun blev presset til at lave videoen.

Hadede ideen om sex

Og, at hun var både beruset og træt efter en nat i byen, da det skete.

Paris Hilton, der blot var 18 år gammel, da videoen var blevet optaget - tre år før den blev lækket - fortæller i biografien, at hun på det tidspunkt hadede ideen om sex, og at hun kun accepterede at være med, fordi hun frygtede af blive 'dumpet' af kæresten.

Var et dumt barn

- Han fortalte mig, at hvis jeg ikke ville gøre det, kunne han sagtens finde en anden, der ville, og det var det værste, jeg kunne forestille mig – at blive dumpet af ham. Fordi jeg var et dumt barn, som ikke magtede  voksenspillet, skriver hun.

Det kommer også frem, at hun måtte drikke sig endnu mere fuld for at gennemføre optagelserne.

Paris Hilton ses her ved Grammy Awards i Los Angeles den 5. februar i år.
Paris Hilton ses her ved Grammy Awards i Los Angeles den 5. februar i år.
Powered by Labrador CMS