Blev vraget: Nu udgiver han egen single

17-årige Lasse Skriver udkommer nu med sin egen musik

Lasse Skriver udkommer i denne uge med sin første single.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lasse Skriver stjal de flestes opmærksomhed ved de første auditions til X Factor.

Alligevel endte den 17-årige musiker med at blive vraget af Thomas Blachmann, inden det for alvor gik løs i liveshowsne. 

Nu skal sangtalentet dog stå på egne ben. Han udgiver nemlig sin første single. 

Det fortæller Lasse Skriver på det sociale medie Instagram, hvor han har delt en såkaldt "story."

- Jeg har glædet mig helt vildt meget til at kunne fortælle jer, at på fredag d. 25. marts er min nye single ”like it” ude på alle streamingtjenester, siger han i en video. 

Scorede pladekontrakt

Det fik mange til at tage sig til hovedet, da Thomas Blachmann valgte at sende Lasse Skriver ud af X Factor. 

Få dage senere kunne han dog afsløre, at han havde fået en kontrakt med pladeselskabet Sony. 

Nu er der så taget hul på arbejdet, og den første single er altså ude fredag 25. marts. 

Powered by Labrador CMS