DMI: Nu bliver vejret helt anderledes

Fra skybrud og storm til sol og sommer sidst på ugen. I DMI's prognoser for de kommende dage, ser vejret noget mildere ud, end vi har været vant til på det seneste.

Udgivet Opdateret

Hvis man er kommet til at savne solskinsvejret og varmen efter en særdeles regnfuld og blæsende start på ugen, så er der nu godt nyt.

Vejret bliver nemlig noget mildere sidst på denne uge ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det kommer til at se noget mere fornuftigt ud senere på ugen, hvor vi har ikke længere får et lavtryk, der kan ligge og genere, ligesom vi ellers har haft på det seneste, siger Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

Selvom det ikke bliver ligeså varmt som under sommerens tidligere hedebølge, bliver temperaturerne dog mere sommerlig end danskerne har været vant til den seneste uges tid, fortæller meteorologen.

– Det bliver omkring 20-25 grader i løbet af ugen, og der bliver også masser af chancer for at få solen at se, siger Frank Nielsen.

Torsdag bliver flot

Ifølge Frank Nielsen tegner især torsdag til at blive en særdeles flot dag.

– Der kommer nogen sol, og det kan sagtens blive strandvejr flere steder. Især i den sydøstlige del af landet, ser det ud til at blive flot og solrigt vejr, siger Frank Nielsen.

Ifølge DMI bliver det omkring 25 grader varmt på torsdag.

Powered by Labrador CMS