Mand fik tæsk på åben gade ved højlys dag

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til et voldeligt overfald på åben gade i Varde.

Udgivet Opdateret

En 21-årig mand blev tirsdag den 22. januar klokken 15.30 overfaldet på åben gade ved Murtfelds Plads i Varde.

En sort bil standsede, flere mænd steg ud af den og gik løs på den 21-årige, hvorefter de kørte fra stedet igen. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Nu efterlyser politiet vidner til episoden. Politiet er både interesserede i at høre fra folk, der så selve episoden eller folk, der har set køretøjet eller gerningsmændene.

Kørte i en Subaru XV

Gerningsmændenes bil var en sort Subaru XV med registreringsnummeret BT 85294.

I galleriet over artiklen kan du se et billede af modellen.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 114.

Powered by Labrador CMS