Bookmaker: Nu er dansen forbi for denne deltager

Hun har betaget hele Danmark med sit sangtalent, men fødderne kan ikke helt følge med, hvis man skal tro bookmaker.

Offentliggjort Sidst opdateret

Emmelie de Forest har overtaget favoritrollen til at ryge ud af Vild med Dans, ifølge Danske Spil. I flere uger har det ellers været den farverige Lucy Love, der har haft udsigt til at forlade showet. Men nu mener bookmakeren, at det er slut med Melodi Grand Prix-stjernen.

– Vi vurderer, Emmelie de Forest nu er favorit til at ryge ud. Det gør vi på baggrund af, at hun i sidste uge stod i omdansen og generelt ikke har scoret mange point hos seerne og dommerne. Derfor tror vi også på, at hun ryger ud til odds 2,00,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, i en pressemeddelelse.

Men Danske Spil føler sig sikker på, at en omdans for Emmelie de Forrest vil være mod Lucy Love.

Rolf Sørensen er i fare

En af de mest populære deltagere i årets Vild Med Dans er den folkekære tidligere cykelrytter Rolf Sørensen. Hos Danske Spil vurderer de, at Rolf Sørensen er den svageste tilbageværende af årets deltagere. Danske Spil mener, at Rolf Sørensen vil overleve et par uger mere i programmet.

Og cykelrytteren har da også selv erkendt, at det halter lidt. Derfor træner cykelkommentatoren ikke alene med sin partner Karina Frimodt, men nu er konen Susanne Sørensen også nødt til at agere dansepartner, afslører han på sin Instagram.

Powered by Labrador CMS