Bookmakerne har talt: Her er favoritten til at ryge ud i Vild Med Dans

En omdans for to uger siden har overbevist bookmakerne om, at den farverige Lucy Love er færdig i årets Vild Med Dans.

Den farverige musiker Lucy Love risikerer fredag aften at ryge ud af Vild med Dans. Det mener Danske Spil. Arkivfoto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau.
Offentliggjort Sidst opdateret

I sidste uge sagde hele Danmarks danseprogram farvel til den kendte mediemand Adam Duvå Hall, efter en intens omdans mod Melodi Grand Prix-darlingen Emmilie de Forrest.

Den omdans kom bag på oddssætterne hos Danske Spil, der havde store forventninger til Emmilie de Forrest. Men en ny fredag truer, hvor der endnu engang skal siges farvel til en af de kendte dansere.

Ligger under de andres niveau

Hos Danske Spil har man en forventning om, at der denne fredag skal siges farvel til musikeren Lucy Love.

”Ofte ser vi, at har man først stået i omdans én gang, så ryger man som regel ud gangen efter. Vi tror dog ikke, det kommer til at holde i denne uge, da Lucy Love stod der for to uger siden. Men vi vurderer, at hun ryger ud denne gang, da hun dansemæssigt ligger under de andres niveau, og derfor har vi hende som favorit til at ryge ud til odds 2,00,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter ved Danske Spil i en pressemeddelelse.

Den farverige musiker med tatoveringer er særligt kendt for hendes sange “Daddy was a DJ” og “No V.I.P”.

Powered by Labrador CMS