Børnene så mor kysse en anden

’Orkestret’-skuespilleren debuterede som musicalstjerne i Grease

Udgivet Opdateret

I hovedrollen som Sandy kræves et vist sangtalent, og det fik Neel Rønholt til fulde bevist, at hun har ved debuten torsdag aften til premieren på musicalen ’Grease’ i Falkoner Salen.

Her spillede hun den store hovedrolle som Sandy overfor Silas Holst, der spillede Danny.

- Det har været virkeligt skønt, lød det fra den 38-årige ’Orkestret’-skuespiller til Kendte.dk efter tæppefald.

Neel Rønholt og Silas Holst brillerede torsdag aften i ’Grease’.
Neel Rønholt og Silas Holst brillerede torsdag aften i ’Grease’.

Den store udfordring

For første gang optrådte hun professionelt med sang.

- Sangen har været den store udfordring. Jeg er gået til sangundervisning og virkelig stolt af at have taget et skridt ad gangen, og nu er det bare skønt at fyre den af, sagde hun, hvis familie sad blandt publikum i salen, skuespiller-manden Jens Sætter-Lassen og deres døtre Ellen, ni og Franka på 5 år.

Mor kysser med en anden

- Og de skulle lige vænne sig til, at mor står og kysser med en anden på scenen, sagde musicalstjernen, der har haft et skønt forløb op til sin debut.

Glad hver dag

- Der er bare noget med musik, dans, sang og samværet med de andre skønne spillere. Så jeg har været glad hver dag, når jeg gik til prøver, og glad igen, når jeg gik hjem.

Neel Rønholt modtog også masser af applaus sammen med det øvrige medvirkende.

- Når man har gjort sig umage med noget, der bliver taget så godt imod. Det er bare skønt, sagde hun.

Neel Rønholts mand, skuespilleren Jens Sætter-Lassen varetog deres døtre Ellen og Franka, der oplevede deres mor på scenen blandt publikum.
Neel Rønholts mand, skuespilleren Jens Sætter-Lassen varetog deres døtre Ellen og Franka, der oplevede deres mor på scenen blandt publikum.
Powered by Labrador CMS