Bragende biografsucces: Får tårerne frem

Seebach-filmen 'Under Stjernerne på Himlen' slår alt

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne har taget 'Under stjernerne på himlen' til sig i stor stil.

Det skriver SF Film i en pressemeddelelse.

Og det sker i kølvandet på ret lunkne anmeldelser.

Filmen om Tommy Seebachs liv og kamp for både berømmelse og familieliv har allerede solgt knap 82.000 billetter – heraf over 65.000 siden premieren i torsdags.

Trods forårssol og fodbold

Det gør filmen til årets største biografåbning – på trods af både fodboldlandskampe og forårssol.

- Publikum er valfartet i biografen hen over weekenden, og det er skønt, at de har taget så godt imod den – og bliver mindet om Tommy, hans musik og hans historie, siger filmens producere Asta Stuhr og Christian Potalivo.

Anders Matthesen i rollen som Tommy Seebach og Vicki Berlin som Hilda Heick.

Tårer i øjnene

Hovedrollen som Tommy Seebach spilles af Anders Matthesen, og modtagelsen har været overvældende.

Gør ondt i sjælen

- Hold nu op, hvor var den stærk på mange planer, lyder det fra en publikumsgæst, mens en anden kalder filmen så autentisk, at den gør ondt dybt inde i sjælen.

Filmen er instrueret af Kasper Gaardsøe med manuskript af Jannik Tai Mosholt og Stefan Jaworski. På rollelisten ses bl.a. Neel Rønholt, Caspar Phillipson, Vicki Berlin, Jacob Lohmann og Anders Juul.

Powered by Labrador CMS