Brager i finalen

Tre af Danmarks nordiske naboer var i kamp tirsdag aften i første semifinale i årets internationale grandprix

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere af de nordiske korsflag kommer til at blafre i årets Eurovision-finale, som kulminerer lørdag aften.

Både Norge, Finland og Sverige suser videre i det internationale melodigrandprix efter at have kvalificeret sig fra første semifinale, der løb af stablen tirsdag aften i Liverpool Arena i England.

Det var også Norge, der med sangerinden Alessandra åbnede årets første semifinale med nummeret "Queen of Kings".

Storfavorit

Dronningen af Eurovision gik på scenen som sang nummer 11. Den svenske superstjerne Loreen er storfavorit til at vinde årets internationale melodigrandprix med nummeret "Tattoo".

Loreen, der også vandt Eurovision i 2012, høstede et enormt bifald for sit stilsikre, strømlinede show.

Loreen vandt Eurovision for 11 år siden med dancehittet 'Euphoria'. Holder bookmakernes forudsigelser stik, ender næste års internationale melodigrandprix hinsidan igen.
Loreen vandt Eurovision for 11 år siden med dancehittet "Euphoria". Holder bookmakernes forudsigelser stik, ender næste års internationale melodigrandprix hinsidan igen.

Skærende kontrast

Det stod i skærende kontrast til Kroatiens friske fyre, kvintetten Let 3, der til sidst i deres gakkede optræden med nummeret "Mama ŠČ!" smed kjolerne, de havde på, og stod tilbage i undertøj og kaptajnkasketter.

Semifinalen sluttede af med et brag og aftenens største jubel blandt publikum og pressen efter den finske favorit, som ligger lunt efter Loreen på bookmakernes liste, var på scenen.

Kroatiens Eurovision-bidrag, Let 3, smed tøjet undervejs. Men kvintetten blev ikke klædt af af seerne. De har nemlig sendt dem i Eurovision-finalen.
Kroatiens Eurovision-bidrag, Let 3, smed tøjet undervejs. Men kvintetten blev ikke klædt af af seerne. De har nemlig sendt dem i Eurovision-finalen.

Sangeren Käärijä fra de tusind søers land strøg durk i finalen med det bombastiske nummer "Cha Cha Cha", der blev fremført med en lige så bombastisk koreografi.

Käärijä var iført en neongrøn bolero og bar mave. Han havde i ordets bogstavelige forstand snor i sine pinkklædte dansere, inden han slap dem løs, og de endte i et slags futtog med ham som bagtrop.

Skal i ilden torsdag

Årets danske Eurovision-sang, "Breaking My Heart", som den færøskfødte TikTok-stjerne Reiley fremfører, skal først i ilden torsdag, hvor anden semifinale finder sted.

37 nationer stiller op i årets Eurovision. Men der er kun plads til 26 lande i finalen.

I den første semifinale kæmpede 15 lande om en af de eftertragtede pladser. Fem lande blev valgt fra. Aserbajdsjan, Holland og Malta var blandt dem, der ikke klarede snittet.

Har droppet fagjuryerne

Det er suverænt seerne, der bestemmer, hvem der ender i finalen.

European Broadcasting Union, der arrangerer Eurovision, har droppet fagjuryerne i semifinalen.

Det blev besluttet, efter at der ved sidste års Eurovision i den italienske storby Torino blev observeret uregelmæssigheder i stemmemønstrene for jurystemmerne fra seks lande.

I finalen kommer fagjuryen på banen igen.

Sangeren Käärijä fra de tusind søers land strøg durk i finalen med det bombastiske nummer 'Cha Cha Cha', der blev fremført med en lige så bombastisk koreografi.
Sangeren Käärijä fra de tusind søers land strøg durk i finalen med det bombastiske nummer "Cha Cha Cha", der blev fremført med en lige så bombastisk koreografi.

Seks lande sikret

Seks lande er partout sikret en finaleplads. Det er Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien, fordi de betaler den største del af gildet. Og så er sidste års vindernation også garanteret en plads. Denne gang er det Ukraine.

Normalt afholdes Eurovision i sidste års vinderland. Men det er umuligt grundet Ruslands invasion. Derfor afvikles den britiske storby Liverpool årets internationale melodigrandprix på vegne af Ukraine.

Anden semifinale sendes torsdag på DR1. Den endelige finale løber af stablen lørdag, og den bliver også sendt på public service-stationen.

EUROVISION: DE FØRSTE KLAR TIL FINALEN

15 lande er skåret ned til 10 i den første semifinale i årets internationale melodigrandprix, Eurovision.

Som sædvanlig strøg Sverige videre til årets Eurovision-finale, som løber af stablen lørdag aften.

Også den finske favorit skal på scenen igen, når vinderen af årets internationale melodigrandprix skal findes.

Danmarks Eurovision-deltager, Reiley, skal først i ilden torsdag, når den anden semifinale afvikles.

Disse lande har kvalificeret sig til finalen efter den første semifinale:

* Norge - Alessandra: "Queen of Kings".

* Serbien - Luke Black: "Samo Mi Se Spava".

* Portugal - Mimicat: "Ai Coração".

* Kroatien - Let 3: "Mama ŠČ!".

* Schweiz - Remo Forrer: "Watergun".

* Israel - Noa Kirel: "Unicorn".

* Moldova - Pasha Parfeni: "Soarele şi Luna".

* Sverige - Loreen: "Tattoo".

* Tjekkiet - Vesna: "My Sister's Crown".

* Finland - Käärijä: "Cha Cha Cha".

De røg ud af semifinalen:

* Malta - The Busker: "Dance (Our Own Party)".

* Holland - Mia Nicolai & Dion Cooper: "Burning Daylight".

* Letland - Sudden Lights - "Aijā".

* Irland - Wild Youth: "We Are One".

* Aserbajdsjan- TuralTuranX: "Tell Me More".

Kilde: urovision.tv.
Powered by Labrador CMS