Brigitte Nielsen skyder igen: Det er mit liv

Den 54-årige skuespiller er blevet kritiseret for at få et barn i en høj alder

Den danske skuespillerinde blev for nyligt mor til datteren Frida. (Foto: Heinz-Peter Bader/Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske Hollywoodskuespiller Brigitte Nielsen fødte i juni sit femte barn – en lille datter, der skal hedde Frida.

Men at Brigitte Nielsen som dengang 54-årig – hun er fyldt 55 i mellemtiden – har fået et barn, er åbenbart noget, folk har kommenteret på, siger skuespilleren ifølge The Guardian i et interview med Associated Press.

Og nu svarer den platinblonde skuespiller så igen:

– Om jeg forstår, at folk er skeptiske? Ja, det gør jeg. Jeg respekterer også, at ikke alle bryder sig om det og er enige med mig, men det er mit liv, siger skuespillerinden.

Det samme ville aldrig ske for mænd

Brigitte Nielsen siger, at det har været en svær kamp at blive gravid i hendes alder. Men hun vil gerne vise andre, at det rent faktisk er muligt.

Og så har hun også en lille stikpille til alle de folk, der åbenbart synes, det er helt ok, når mænd får børn i en høj alder:

– Jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvordan jeg dog kan finde på at få et barn i min alder. Men hvor mange mænd får ikke lige deres første barn i deres 60ere eller 70ere? Det er der aldrig nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, siger Brigitte Nielsen.

Se billedet af Brigitte Nielsen og hendes nyfødte baby herunder:

Our precious little Frida, our true love. ❤️

A post shared by Brigitte Nielsen (@realbrigittenielsen) on Jun 27, 2018 at 6:38pm PDT


Powered by Labrador CMS