Britisk stjerne død
Pulp-basisten Steve Mackey blev 56 år gammel
Pulp-basisten Steve Mackey, er gået bort.
Det skriver flere britiske medier.
Den triste nyhed er også blevet bekræftet via bandets officielle Instagram-konto.
- Vores elskede ven og bassist Steve Mackey er i morges gået bort. Vores tanker går til hans familie og pårørende, skriver bandet i opslaget.
Tre måneder på hospitalet
Ifølge hans hustru, Katie Grand, døde han efter en tre måneder lang kamp på hospitalet.
Hun nævner dog intet om, hvad det var, han var ramt af.
Steve Mackey blev en del af Pulp i 1989 og var således med i bandet, da det for alvor bankede igennem i midten af 1990'erne med først albummet 'His 'n' Hers' i 1994 og året efter med 'Different Class'.
Trak sig fra turné
Sidste år kom det frem, at Pulp her i 2023 tager på genforeningsturné, men i oktober meddelte Steve Mackey, at det bliver uden ham.
På det tidspunkt kom der ikke noget frem om hans helbred.
Steve Mackey blev blot 56 år gammel.