Britney uden en trevl
Den amerikanske stjerne optræder endnu engang i 'Kejserens nye klæder, for sine mange fans
Hvordan fejrer man, at man endelig er blevet fri og ikke længere skal have sin fars accept til alt, man foretager sig?
Den amerikanske sangsild Britney Spears gør det ved at posere splitternøgen for sine millioner af fans i et opslag på Instagram.
Ikke første gang
I øvrigt noget hun efterhånden ofte gør, når hun vil markere en begivenhed.
- Fri kvindeenergi har aldrig føltes sig bedre, skriver hun i opslaget, hvor et par fotos af hende ikke levner voldsomt meget til fantasien.
Britney Spears blev tilbage i 2008 sat i værgemål under sin far Jamie Spears , da hun blev anset for ikke at kunne tage vare på sig selv.
Løst fra sin fars greb
Dermed kontrollerede Jamie Spears sin datters formue på omkring 60 millioner dollar.
Stjernen har i årevis kæmpet for at blive løst fra sin fars greb, og i september sidste år besluttede en domstol så, at Jamie Spears, skulle fjernes som værge.
Selve værgemålet forblev dog gældende, og er blevet overdraget til en revisor.