Britneys vilde liv bliver til film
Historien baseres på superstjernens egen erindringsbog
Britney Spears' erindringsbog 'The Woman In Me', bliver nu filmatiseret af Universal Pictures.
De kendte filmfolk Jon M. Chu og Marc Platt, der begge var med til at skabe filmen 'Wicked' bliver henholdsvis regissør og producent.
Det skriver Variety.
Giver selv et hint
Og Britney Spears selv har givet et hint om projektet i et opslag på det sociale medie X.
- Jeg er glad for at kunne dele med mine fans, at jeg har arbejdet på et hemmeligt projekt med Marc Platt. Han har altid lavet mine yndlingsfilm ... følg med, skriver hun.
'The Woman In Me' har solgt flere end 2,5 millioner eksemplarer alene i USA.
I selvbiografien beskriver popstjernen sit i mange henseender tumultariske liv.
Om både succes og fiasko
Herunder sine successer men også fiaskoer og forliste forhold samt om tiden, hvor hendes far, qua et værgemål, mere eller mindre dikterede hendes liv.
Variety nævner ikke noget om, hvornår filmen forventes at få premiere.