Brutalt myrdet midt på motorvej

Amerikansk rapper skudt ned og dræbt på motorvej nær Dallas, Texas.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske rapper Mo3 er død under uhyggelige omstændigheder. Han blev i fuld dagslys brutalt skudt ned og dræbt på motorvej I-35 ved Dalles, Texas, onsdag den 11. november. Det skriver flere internationale medier.

Ifølge TMZ blev rapperen hårdt såret bragt til et hospital, hvor han gik bort tidligt om eftermiddagen.

Artiklen fortsætter under videoen

Mediet skriver, at den dræbte var på vej i nordlig retning på den stærkt trafikerede I-35, da gerningsmanden stod ud af sin bil og gik hen imod Mo3, som forlod sit køretøj og forsøgte at flygte.

Herefter blev ramt af flere skud – blandt andet i baghovedet.

Yderlig en person, der befandt sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, skulle være blevet såret. Til alt held dog ikke alvorligt.

TMZ skriver også, at det ikke er første gang, rapperen er blevet truffet af skud. Det skulle også være sket ved en episode i 2019.

Tilbage i 2017 blev han desuden arresteret i forbindelse med en skudepisode på en natklub i Dallas-Fort Worth, hvor én person angiveligt skulle være blevet dræbt.

Mo3 var 28 år gammel.

Powered by Labrador CMS