Bryder sammen i gråd
Det sker for åben mikrofon
Jørgen Leth bryder ud i tårer, da snakken falder på hans egen død og hans fire børn.
Det kan man høre i Radio 4-programmet 'Det sidste måltid', hvor værten Lærke Kløvedal taler med filmskaberen og digteren om, hvad der skal stå i hans nekrolog, når han en dag ikke er her længere.
-Meget mere grådlabil
Da de taler om børnene - Karoline, Asger, Kristian og Thomas - kan Jørgen Leth, som tydeligvis er blevet mere følsom med alderen, altså ikke holde tårerne tilbage.
- Nu bliver du helt bevæget, bemærker Lærke Kløvedal.
- Ja, jeg er sgu meget mere grådlabil, end jeg nogensinde har været. Hvad er det for noget? lyder det fra Leth.
- Det er godt nok (at jeg græder, red.). Er det ikke? spørger han Kløvedal, hvilket hun forsikrer ham om, at det er.
Målet er ikke tårer
Det er dog ikke værtens mål med samtalen at få interviewpersonerne til at græde, lyder det.
- Du får mig derud ved at få mig til at tænke på de ting, du vil have, jeg tænker på, siger Jørgen Leth.