Bryder tavsheden efter skuddrab
Alec Baldwin dybt ulykkelig over filmfotografs død
Den amerikanske skuespiller Alec Baldwin har brudt tavsheden efter den tragiske episode, som kostede en kvindelig fotograf livet og kvæstede en regissør.
- Det findes ikke ord, som kan udtrykke mit chok og min sorg over den tragiske ulykke, som tog livet af Halyna Hutchins, en hustru, mor og en dybt beundret kollega. Jeg arbejder tæt sammen med politiet for at finde ud af, hvordan denne tragedie kunne ske, skriver Alec Baldwin på Instagram.
Indeholdt skarp ammunition
Under optagelser af en ny cowboyfilm 'Rust'affyrede Baldwin, hvad han troede var en rekvisit-pistol. Det viste sig dog at være et dødbringende våben, som angiveligt indeholdt skarp ammunition.
Fotografen blev ramt - og hendes liv stod ikke til at redde.
- Jeg har kontakt med hendes ægtemand, og jeg har tilbudt min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust for hendes mand, sønner og alle som kendte og elskede Halyna, skriver Alec Baldwin videre.
Det er endnu ikke blevet officielt bekræftet af politiet, at pistolen indeholdt skarpe patroner.
Regissør Joel Souza er udskrevet fra hospitalet.
Dramaet fandt sted på Bonanza Creek Ranch torsdag eftermiddag amerikansk tid.