Bryllup må vente
To gange har Mette Bluhme måttet udsætte kirkeklokkernes bimlen efter forlovelsen med Kasper Nielsen
Mette Bluhme Rieck deltog for nylig i influenceren Annemette Voss’ 40-års fødselsdag under temaet ’Sex and the City’, hvor hun var iført en brudekjole til små 500 kroner.
Det fortalte den 41-årige ’Aftenshowet’-vært om til Nyheder.dk ved premieren på ’The Garfield Movie’ mandag i CinemaxX København.
- Jeg er blevet klogere på, hvad jeg ikke skal, når jeg selv en gang engang skal giftes. Når sløret hænger ned fra håret, så skal man passe på, at folk ikke træder på det, selvom det ser smart ud, konstaterede hun, og traf en konklusion:
Udskudt på grund af corona
- Så det skal jeg ikke, sagde Mette Bluhme Rieck, hvis bryllup med sin forlovede, vurderingsekspert Kasper Nielsen har været udsat to gange på grund af corona-pandemien.
- Det er udskudt på ubestemt tid. Efter corona stod der renovering af hus, og så kom der endnu en baby. Nu tror jeg bare, vi venter til, at vi kan mærke, når tiden er inde, sagde DR-værten.