Brysterne havde nær kostet playboyenke livet

Fedtsugning var lige ved at tage livet af playboy-kongen Hugh Hefners unge enke.

Crystal Hefner, enke efter Playboy-grundlægger Hugh Hefner, var sidste år tæt på at mistet livet ved en fedt-tranplantation. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Elayne Lodge/PEI/Handout
Crystal Hefner, enke efter Playboy-grundlægger Hugh Hefner, var sidste år tæt på at mistet livet ved en fedt-tranplantation. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Elayne Lodge/PEI/Handout
Offentliggjort Sidst opdateret

Crystal Hefner, tidligere playmate og enke efter Playboy-grundlægger Hugh Hefner, var sidste år ved at miste livet i forbindelse med en kosmetisk fedtsugning og transplantation. Det afslører hun selv onsdag den 6. januar i et opslag på Instagram.

Se opslaget lidt længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er et indgreb, der indebærer, at der fjernes fedt et område i kroppen for i stedet og placerer det et andet sted. Metoden benyttes blandt andet af kvinder, der ønsker større bryster eller til at ændre brysterne form.

“Jeg fik lavet en fedtsugning og transplantation den 16. oktober og var lige ved ikke at klare det. Jeg mistede halvdelen af ​​blodet i min krop og endte på hospitalet, hvor jeg fik en blodtransfusion. Jeg er langsomt kommet mig og er nu endelig ok,” skriver hun blandt andet i opslaget, der også indeholder et foto, hvor hun er plastret godt ind.

Tilbage i 2016 fik hun seriøse problemer med sine bryst-implantater og fik disse samt lidt øvrige ‘fremmedlegemer’ fjernet.

“Jeg har været fortaler for det naturlige siden jeg blev syg og fik fjernet mine implantater og andet gift i kroppen i 2016. Jeg burde have lært af første gang, men jeg antager, at universet fortsætter med at sende dig den samme besked, indtil du lærer det,” skriver hun.

“Vores kultur er en fælde og får kvinder til at føle sig forfærdelige med sig selv. Film (84,9 procent instrueret af mænd) gør det værre. Sociale medier gør det værre. Annoncer gør det værre. Fysisk falske mennesker gør det værre (jeg var en af ​​dem),” fortsætter hun.

I dag 34-årige Crystal Hefner var månedens Playboy-playmate i december 2009. Hun var gift med Playboy grundlægger Hugh Hefner fra 31. december 2012 og indtil han døde den 27. september 2017.

Powered by Labrador CMS