Caroline Fleming overtager royal residens
Caroline Flemings agent bekræfter, at hun til august skal flytte ind i prins Joachims tidligere bolig.
I juli flytter prins Joachim og prinsesse Marie til Paris. Nu har de fundet en lejer til deres store villa på Emiliekildevej i Klampenborg.
Efter længere tids spekulationer, kan Caroline Flemings agent nu bekræfte, at det er hende, der flytter ind i villaen.
Fleming flytter ind
Til august er der store flyttedag for Caroline Fleming.
Hendes agent bekræfter nu over for Her & Nu, at hun har lejet sig ind i prins Joachim og prinsesse Maries Klampenborg-villa.
– Jeg kan nu bekræfte, at Caroline har lejet prins Joachims hus og flytter ind med sin familie i begyndelsen af august, siger Jesper Thomsen til ugebladet.
Ugebladet har i den seneste uge skrevet om spekulationerne om, hvorvidt tv-baronessen flyttede tilbage til Danmark.
London-huse sat til salg
Caroline Fleming skal sammen med sine to børn Josefine på 12 år og Nicholas på otte år bo i huset på Emiliekildevej.
Hun flytter fra en overdådig bolig i London-bydelen Knightsbridge. Her boede hun og børnene i en 1200 kvadratmeter stort hus fordelt på to etager.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Huset er nu sat til salg til 82 millioner kroner.
Vender tilbage
Efter som Caroline Fleming kun har lejet sig ind i den royale residens, kunne det bevidne, at prins Joachim og prinsesse Marie vender tilbage til boligen på Emiliekildevej.
Hverken Caroline Flemings overtagelse af den royale bolig, eller om prins Joachim og familien vender tilbage til villaen efter eskapaderne i Paris, er noget som Kongehuset har kommenteret på.
Men ind til videre er udmeldingen fra Kongehuset kun, at prins Joachim og Prinsesse Marie med børnene prins Henrik og prinsesse Athena skal bo i Paris i et år.