Casper Christensen får ny kone i “Klovn”

I dag starter optagelserne til den nye sæson af "Klovn". Casper Christensen er blevet skilt og har fået en ny kone.

Her ses Casper Christensen og Frank Hvam i filmen “Klovn Forever”. Foto: Holly Stein (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Casper Christensen får ny kone i den nye sæson af succes-serien “Klovn”.

Det skriver TV2.

Seerne har ellers været vant til, at det var Iben Hjejle, der holdt Casper Christensen i kort snor i serien.

Men i den nye sæson er parret blevet skilt.

Caspers nye kone

Skuespillerens nye kone er Lene Nystrøm, som mange kender fra “Aqua”:

– Jeg er stor fan af “Klovn” og har set stort set alle afsnit og filmene – selvom jeg virkelig krummer tæer over situationerne nogle gange. Jeg skal være mig selv i en ekstrem version, hvor jeg håndterer tingene på min egen måde. Aqua-Lene er jo en stærk kvinde, men der kommer nok skideballer begge veje, siger Lene Nystrøm til TV2.

Optagelserne til den nye sæson af “Klovn” starter i dag og optagelserne foregår primært på Frederiksberg i København.

Der optages 10 afsnit.

Der er endnu ikke sat en officiel premieredato på syvende sæson af “Klovn”, men det forventes at blive i 2018, skriver TV2.


Powered by Labrador CMS