Charles holder sin første tv-tale som konge

Charles skal holde sin første tv-tale til befolkningen som konge fredag. Han udråbes til konge lørdag

Udgivet Opdateret

Kong Charles har forladt Balmoral-slottet i Skotland og er på vej til London, siger øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters. 

Kongen og dronning consort Camilla skal flyve til London fra Aberdeens lufthavn.

Et Reuters-foto viser den 73-årige monark på bagsædet af en grå bil sammen med sin hustru, dronning consort Camilla. De er begge klædt i sort.

Charles på vej til London fra Balmoral.
Charles på vej til London fra Balmoral.

Charles skal i London mødes med premierminister Liz Truss og vil senere fredag holde sin første tv-tale til befolkningen som konge. Talen bliver sendt omkring klokken 18.00 (klokken 19.00 dansk tid).

Charles bliver formelt udråbt som konge i London lørdag formiddag.

En kroning vil finde sted i London om adskillige uger eller måneder.

Powered by Labrador CMS