Charlotte Bircows far er død

Fitnessdronningen nåede at fejre hans 90-års fødselsdag

Offentliggjort

Fitnessdronningen Charlotte Bircow har mistet sin far. Det oplyser hun selv i et følelsesladet opslag på Instagram.

Nåede at fejre ham

- På denne smukke dag udåndede vores far, morfar, oldefar og den dygtigste læge – mæt af dage med et langt og fuldt ud levet liv bag sig, skriver den 63-årige iværksætter, og fortsætter:

Farvel far

- Vi nåede heldigvis at fejre hans 90 års dag for fuld knald. Himlen skal nok forberede sig på en masse røverhistorier, jokes, skønsang og gode malerier/tegninger. Farvel far – vi ses.

Charlotte Bircow

Fortalte om ham

Faren blev 90 år og havde haft et langt liv i lægegerningen. 

For blot få uger siden talte Charlotte Bircow åbent om ved Hjerteforeningens arrangement på Hotel D’Angleterre i København.

Mærkede noget var galt

- Min far fik en blodprop i hjertet som 47-årig. Han er læge og indlagde sig selv. Han kunne mærke, det var på vej, fortalte hun dengang til kendte.dk.

Knivskarp i pæren

Hun tilføjede, at hendes far på trods af sin høje alder stadig havde stor livsgnist.

- Han sidder i kørestol, men er knivskarp i pæren, sagde hun.

Nu er han gået bort – men minderne lever videre.

Powered by Labrador CMS