Chok: Han er ny vært på Aftenshowet

Kristian Ring-Hansen Holt, som er kendt som vært på TV2 News, skal være ny vært på Aftenshowet.

Kristian Holt har været på TV2 News siden dag ét. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Om knap to måneder skifter tv-vært Kristian Ring-Hansen Holt sit job på TV2 ud med en stilling hos konkurrenten, DR.

Den kendte tv-vært, som pt. holder danskerne opdateret med dagens nyheder på TV2 News, skal nemlig fra 2. marts være vært på DR1-programmet “Aftenshowet”.

Artiklen fotsætter under videoen

Det oplyser DR via deres Facebook-side.

Her gør Kristian Ring-Hansen Holt værtstrioen Ulla Essendrop, Mark Stokholm og Mette Bluhme Rieck selskab. Og han ser frem til at vende tilbage til DR, hvor han tidligere har været vært på programmet “19 Direkte” på DR1.

– Jeg glæder mig helt vildt til at vende hjem til DR igen. Særligt glæder jeg mig til at komme i øjenhøjde med seere, gæster og holdet bag “Aftenshowet”, og navnlig glæder jeg mig til at lave interviews, hvor der bliver mere tid til at lytte undervejs.

– Jeg mødte forleden holdet bag “Aftenshowet” – og det kammeratskab, der er her, er unikt, og jeg glæder mig til at bruge min tid sammen med dem snart, udtaler Kristian Ring-Hansen Holt.

“Aftenshowet” sendes direkte fra Rådhuspladsen i København mandag til torsdag klokken 19.00 til 20.00.

Powered by Labrador CMS