Chok: Landmand forlader populært program
ADVARSEL! Hvis du ikke ønsker at vide, hvem landmanden er, og hvad der sker i det kommende afsnit af "Landmand søger kærlighed", så læs ikke videre.
Der er drama i TV2-programmet “Landmand søger kærlighed” på tirsdag.
Den 49-årige landmand Willi Hansen fra Sønderjylland trækker sig nemlig øjeblikkeligt fra programmet, skriver tv2.dk.
Det er første gang i programmets historie det sker, at en person forlader programmet.
Utilfreds
Willi indbyder til en gruppedate. Her viser det sig, at han er ret utilfreds:
– Der er ikke nogen af dem, der tænder mig. Jeg er nødt til at melde fra, siger Willi Hansen til tv2.dk.
Forventede flere at vælge imellem
Tre udvalgte kvinder var ikke nok for landmanden:
– Jeg havde forventet, at der var flere breve at vælge blandt, fortæller Willi Hansen til tv2.dk.
Tv-vært er overrasket
Vært Lene Beier bliver også overrasket over, at landmanden forlader programmet.
Programmets redaktør, Mads Volck, accepterer Willi Hansens valg.
Du kan se afsnittet af “Landmand søger kærlighed” på tirsdag klokken 20 på TV2.