Chokbesked: -Jeg har leukæmi

Den argentinske model og tv-personlighed Wanda Nara ramt af alvorlig sygdom

Offentliggjort Sidst opdateret

Wanda Nara, argentinsk model og tv-personlighed samt hustru til fodboldstjernen Mauro Icardi, er blevet ramt af leukæmi.

Det fortæller hun ifølge Ekstra Bladet til den italienske journalist  Angel de Brito.

Gik i panik

Hun forklarer også, at hun ved et rutinetjek fik at vide, at nogle tal ikke var, som de skulle være, og at hun derfor bad om at blive undersøgt igen, og så efterfølgende fik den grusomme diagnose.

- Jeg gik i panik, fordi jeg ikke vidste, hvad der foregik. Jeg tænkte på mine børn, alt flyver gennem hovedet på dig. Børnene græd, min familie var smadret, Mauro ville stoppe med fodbold, og jeg følte, at alt kollapsede, siger hun.

Wanda Nara
Wanda Nara

Behandlingen er sat i gang

Wanda Nara og Mauro Icardi og deres fem børn bor i den tyrkiske by Istanbul, hvor han spiller i storklubben Galatasaray.

Hun har dog valgt at blive behandlet for sygdommen i Buenos Aires, hvor den er sat i gang.

 

Powered by Labrador CMS