Chokeret over dødsfald
Guitaristen Tony Rice, en af bluegrass-genrens allerstørste, er pludselig og helt uventet død.
Den amerikanske guitarist og bluegrass legende Tony Rice er gået bort. Han døde ganske uventet fredag den 25. december. Det skriver blandt andet Deadline.
Den tragiske hændelse bliver samtidig bekræftet på Twitter af afdødes tidligere pladeselskab Rounder Records. Se opslaget lidt længere nede i artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
Tony Rice, der ikke mindst var kendt som en såkaldt ‘flatpicker’, altså for ‘at stryge’ guitarstrengene med et plekter, og sin tempofyldte spillestil, var bredt anerkendt som en af Bluegrass genrens allerstørste.
Han udgav sit første album, Guitar’ i 1973 og arbejdede og indspillede efterfølgende med sine egne bands ‘Tony Rice Unit’ og ‘Bluegrass Album Band’. Han samarbejdede også gennem årene med store navne som ‘The Grateful Dead’s’ Jerry Garcia, guitaristen Norman Blake og mandolinisten David Grisman.
Tony Rice blev diagnosticeret med Dysfoni (kronisk hæshed) i 1994 og med sygdommen mistede han relativ hurtigt evnen til at synge.
Han leverede sin sidste live-optræden ved International Bluegrass Music Association’s Hall of Fame i 2013.
Hyldester og kondolencer er strømmet ind og hans død har bragt chokbølger gennem musikkens verden
“Vi er dybt bedrøvede over nyheden om Tony Rice’s pludselige død juledag og vi bringer vore dybeste kondolationer til han kære og mange fans. Må han hvile i fred,” skriver Rounder Records i sit Twitter-opslag.
Tony Rice June 8, 1951 - December 25, 2020
— Rounder Records (@RounderRecords) December 27, 2020
We were all deeply saddened by the news of Tony Rice’s sudden passing on Christmas Day, and we offer our deepest condolences to his loved ones and his many fans. May he Rest In Peace. pic.twitter.com/K24UOgFlPi
Af andre, der har været ved tastaturet for at udtrykke deres sorg og medfølelse kan for eksempel nævnes Jason Isbell, Alex Skolnick, Béla Fleck og Chris Thile.
Tony Rice blev 69 år gammel.