Chokolade sender amatørbagere i det røde felt

Den hemmelige udfordring udstedt af en hemmelig gæstedommer får amatørbagerne til at skælve.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bageteltet er stadig rygende varmt for de resterende seks deltagere i Den store bagedyst.

Lørdag markerede amatørbagerne mærkedage som fødselsdag, valentinsdag og fastelavn, men denne gang er det anderledes. Denne uges afsnit er nemlig dedikeret til en ærefrygtig ingrediens.

Artiklen fortsætter efter videoen

Og så skal amatørbagerne byde en gæstedommer velkommen i teltet.

Stjernen i bageteltet

Lørdag den 7. november 2020 kastes de resterende deltagere ud i en enorm udfordring. Det fremgår af programomtalen.

Alt drejer sig om chokolade, dermed skal de seks deltagere vise Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, at de er danmarksmestre i at temperere chokolade og sammensætte smage, hvor chokolade skal være stjernen, alt drejer sig omkring.

Men netop chokolade er noget, der kan få mundvigene til at vende den forkerte vej, for det kan nemt gå galt.

De seks amatørbagere sættes for alvor på prøve i den hemmelige udfordring, hvor en gæstedommer stiller dem en chokoladeudfordring, de sent vil glemme.

Den presser hver og én op i det røde felt på præstationsskalaen.

Se med på DR lørdag klokken 20.00.

Skulle præstere over evne

Dommerduoen besluttede, at det var den 49-årige Morten Hansen, der måtte forlade konkurrencen lørdag.

Selv om han brillerede med sin første kage, der var kreeret af ingredienser som rugbrød, cornflakes og kirsebær, var det ikke nok. Men Morten Hansen var nu rimelig fortrøstningsfuld omkring exittet.

– Jeg var super tilfreds med min egen præstation, og dommerne syntes også, at den rustikke pynt og smagene var utroligt spændende. Men de andre deltagere er så skarpe, at der skal noget ekstraordinært til, sagde Morten Hansen, efter han var røget ud.

–  Jeg skulle have præsteret over evne, hvis jeg skulle have fortsat i bagedysten, så det var egentligt o.k., at der var mig, der røg ud, tilføjede han.

Morten Hansen har været meget glad for sin deltagelse i Den store bagedyst. Det var netop det program, der skubbede ham til at kaste sig ud i at kreere flotte kager til at starte med.

Powered by Labrador CMS