Skip to main content

Christiane Schaumburg har mistet sit barn

Christiane Schaumburg-Müller og hendes forlovede, Daniel Åxman er ramt af stor sorg

Christiane Schaumburg-Müller og kendes forlovede, Daniel Åxman, har mistet det barn Christiane har båret rundt på i maven i 21 uger.
Christiane Schaumburg-Müller og kendes forlovede, Daniel Åxman, har mistet det barn Christiane har båret rundt på i maven i 21 uger.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den kendte tv-vært Christiane Schaumburg-Müller og hendes forlovede, Daniel Åxman, er ramt af stor sorg.

Det fortæller Christiane Schaumburg-Müller lørdag formiddag i et opslag på Instagram.

Parret har mistet den søn, som Christiane har båret rundt på i sin mave gennem 21 uger.

'I 21 uger bar jeg dig i maven - ventede så ængsteligt på at få dig i mine arme. Du blev til i kærlighedens tegn og fra dag 1 af graviditeten har vi elsket dig og ventet på dig med længsel. Halvvejs blev dit stoppested og i torsdag fødte jeg dig - den fineste dreng. Du er en stjerne på himlen nu. Smukkeste du', skriver hun.

Skulle have heddet Columbus

I opslaget fortæller tv-værten, at sønnen skulle have haft navnet 'Columbus'.

Christiane Schaumburg-Müller er i forvejen mor til sønnen Constantin, som hun har sammen med rapperen Liam O'Connor.

Hendes forlovede Daniel Åxman har to døtre fra et tidligere forhold. 

Sammen har de endnu ingen børn.

Takker familie, venner og sygehuset

Christiane Schaumburg-Müller retter i Instagram-opslaget en tak til familie, venner og sygehuset.

'Tak til vores familie og venner for al den fantastiske støtte og omsorg i har givet os og stadig gir. Betyder alverden i denne svære tid. Og tak til Herlev hospital (Helle, Elif, Benedicte, Nina, Olav (Riget) og Malene)) for fantastisk omsorg, diskretion, overskud og professionalisme'.

Del din kommentar