Clement Kjersgaard tager næste skridt

Nyt DR-program får premiere søndag

Offentliggjort

I tirsdags blev Clement Kjersgaard ringet op af sin chef, der stillede spørgsmålet, om han kunne tænke sig at stå i spidsen for et nyt journalistisk program.

Han svarede ja, og søndag bliver det en realitet.

Krige, kriser og geopolitisk magtforskydning ryster nemlig den internationale orden for tiden.

På den røde løber

- Så hurtigt går det i dag, sagde den 49-årige ’Debatten’-vært til Kendte.dk på den røde løber ved ’TVPRISEN’ i Koncerthuset fredag aften.

DR-programmet har fået titlen ’Verdenssituationen’.

En anden måde

- Som et svar på de internationale nyheder, der hersker nu, har vi brug for at dække spørgsmålene på en anden måde, lød det videre.

Clement Kjersgaard

Skærer igennem

- Der er så mange historier, og så mange mellemregninger i ugens løb, som vi vil forsøge at skære igennem. Hvordan kan vi være der på en ny måde i forhold til en medievirkelighed? forklarede Clement Kjersgaard, der i tidens løb også har prøvet at stå i spidsen for quiz-programmet ’Stormester’.

Næste skridt

- Det var et ønske, jeg kom til at nævne ved et rødt løber-arrangement, og det gik i opfyldelse. Og jeg har også medvirket i filmen ’Mørkeland’. Så det næste skridt må være, at jeg bliver vært på Melodigrandprix, mente Clement Kjersgaard.

Se 'Verdenssituationen' søndag 16/3 kl. 22.15 på DR2.

Powered by Labrador CMS