Corona-chok hos håndboldherrerne
Lindberg smittet med corona før Kroatien-kamp

Annonce
Håndboldspilleren Hans Lindberg har afleveret en positiv coronatest forud for landsholdets opgør lørdag mod Kroatien ved EM.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund fredag i en pressemeddelelse.
Den 40-årige fløjspiller blev sent torsdag testet i Budapest, og fredag modtog den danske veteran testsvaret.
Annonce
DHF oplyser samtidig, at Lindberg nu er blevet isoleret fra de øvrige EM-spillere.
De danske spillere bliver testet dagligt ved EM-slutrunden, og det er anden gang, at en spiller fra Danmarks trup er blevet smittet med coronavirus i forbindelse med EM.
Målmanden Jannick Green var således isoleret i den første del af turneringen, da han allerede inden afrejsen til Ungarn måtte gå i isolation på grund af en positiv coronaprøve.