Skip to main content

Corona udsætter besøg

Dronningens besøg på Grønland er udsat på grund af corona

Dronning Margrethes besøg på Grønland er udskudt. Foto: Hanne Juul/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethes besøg på Grønland er udskudt. Foto: Hanne Juul/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethes besøg på Grønland, som skulle have fundet sted fra 24. juli til 5. august, udsættes som følge af corona.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Her fremgår det ikke, hvornår et eventuelt nyt besøg skal finde sted.

Stigende smitte i Grønland

Grønlands formand for landsstyret, Múte B. Egede, har anmodet om at få besøget udsat.

Det har han gjort på grund af smittesituationen i landet.

- Dronningen har udtrykt forståelse for, at det har været nødvendigt at udsætte besøget i Grønland, men ser frem til, at det kan gennemføres på et senere tidspunkt, skriver kongehuset.

Kun med stik

Der er 29 aktivt smittede i Grønland - det er det højeste i Grønland under coronapandemien.

Fra i dag, tirsdag, er det kun personer, som har fået mindst et vaccinestik, der må benytte offentlig transport i Grønland.

Forsamlingsforbuddet lyder på 20 i Grønland indtil slutningen af juli.

Del din kommentar