Da Sofie Hagens selvhad stoppede

Den danske standupkomiker Sofie Hagen har stort set ingen billeder af sig selv, fra hun var 8 år, til hun var 23.

Igennem størstedelen af sin barndom og ungdom har hun hadet sin krop og fået at vide, at hun var for tyk, og har derfor ikke villet lade sig fotografere.

Artiklen fortsætter under videoen

Men kropshadet er slut nu for den 31-årige komiker, som er slået stort igennem i England, hvor hun har været på fire landsdækkende standupturnéer, jævnligt optræder på BBC og er fast skribent på avisen The Guardian.

For omtrent otte år siden fik hun nok af at hade sin krop, bare fordi den fylder mere end andres, og hun er nu gået til kamp mod det, hun omtaler som “tykfobien” i samfundet.

Blandt andet igennem sin bog, “Happy Fat”, som netop er udkommet på dansk, og ved at hun for eksempel gerne vil kaldes tyk.

Det er ok

Bogen har undertitlen “fordi du gerne må være tyk”, og det er netop Sofie Hagens pointe. At vi skal stoppe med at anse det som forkert og usundt at veje mere end andre.

– Det, jeg allerhelst vil have, er, at tykke mennesker stopper med at se indad og sige til sig selv “jeg hader min krop” og i stedet ser udad og erkender, at det er ikke deres skyld, at de har det sådan. Det er noget, samfundet har lært dem, og det skulle aldrig være sket.

– Jeg får tre beskeder på Twitter om ugen fra børn, der skriver: “Hej, jeg er 11 år gammel, jeg hader min krop, hvad skal jeg gøre?”.

– Men hvis vi nu bare kunne lade være med at lære børn til at begynde med, at de skal se ud på en bestemt måde, så ville de aldrig nå til at stille det spørgsmål, siger hun.

Sådan har det været længe

I “Happy Fat” beskriver Sofie Hagen, hvordan hun selv har oplevet at være tyk i et samfund, der ser ned på mennesker i hendes størrelse.

Om at blive råbt ad på gaden. Om mænd, der proklamerer, at de er villige til at “nøjes med en tyk pige”.

Om ydmygelsen ved at sidde fast i flysæder, stole med armlæn og offentlige toiletter, som ikke er store nok, og hvordan det praktisk talt er umuligt at finde tøj i store nok størrelser i fysiske butikker.

Og ikke mindst om de utallige kure, hun har været på for at tabe sig, hvoraf 98 procent er gået i vasken.

Allerede som seks-syvårig blev Sofie Hagen opmærksom på, at det var forkert at være tyk.

Hun husker, at hun hver dag sad med sin veninde på en legeplads i barndomsbyen Søndersø og råbte skældsord efter en tyk dame, der cyklede forbi.

– Til sidst stoppede damen cyklen og kom grædende hen til os og spurgte, om vi ikke nok ville stoppe, og jeg blev overvældet af skyld og skam.

– Så allerede der må jeg have haft en idé om, at det var dårligt at være tyk, og jeg har formentlig også tænkt det om mig selv, siger hun.

Da Sofie Hagen var otte år, satte skolens sundhedsplejersken hende på kur, fordi “det var meget farligt at være tyk”.

Hun husker, at hun begyndte at trække ud i sin T-shirt for at skjule sin mave og stoppede med at løbe rundt og lege i skolegården for ikke at blive bemærket.

År med selvhad

Herefter fulgte mange år, hvor hun hadede sin krop og blandt andet nægtede at lade sig fotografere.

– Der er situationer, fester, venskaber og kæresteforhold, som jeg ville ønske, jeg havde billeder fra, men jeg ville ikke selv være med på billedet.

– For de fleste tykke mennesker er livet jo hele tiden på pause, fordi der er den tynde fremtid: “Jeg søger ikke det her job, jeg snakker ikke med den her fyr, jeg køber ikke nyt tøj, for det kan jeg gøre, når jeg er blevet tynd”.

– Det er helt vildt at tænke på, hvor meget jeg er gået glip af, og hvor meget jeg har holdt mig væk fra livet. Det er det værste. For de år kan jeg ikke få igen, siger hun.

For Sofie Hagen blev det et vendepunkt, da hun i 2012 begyndte at læse russisk på Københavns Universitet og mødte kropsaktivisten Andrea Storgaard Brok til en forelæsning.

– På det tidspunkt vidste jeg ikke noget om aktivisme eller feminisme, men så mødte jeg Andrea, som sad der med hår under armene og var mega hardcore.

– Jeg var begyndt at lave standup, og Andrea forstod hurtigt, at jeg talte til rigtig mange mennesker hver aften, og at det var skidt, hvis jeg sagde noget skadende.

– Så hun sagde, at jeg skulle lade være med at tale nedsættende om tykke mennesker på scenen. Jeg vidste ikke en gang, at det var en mulighed at lade være. Mit svar var: “Så du siger, det er okay at være tyk?” Wow. Det havde jeg aldrig hørt nogen sige før, siger hun.

Det ændrede alt for Sofie Hagen.

Et andet liv

Hun begyndte at følge kropsaktivister på sociale medier og se på tykke mennesker i et nyt lys. Som mennesker, der også kunne være sexede og smukke.

– Det var nærmest fra den ene dag til den anden, at jeg opdagede, at jeg ikke behøvede at hade mig selv, siger hun.

Når Sofie Hagen i dag opfordrer til, at vi skal stoppe med at se ned på tykke mennesker, bliver hun ofte mødt med modsvaret “men det er jo usundt”.

Forskning viser, at overvægt blandt andet kan medføre type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, men i sin bog “Happy Fat” henviser Sofie Hagen i stedet til en række undersøgelser, det viser, at det ikke nødvendigvis er mere usundt at være tyk end at være tynd.

– Jeg siger ikke, at man skal være tyk, fordi det er sundt. Min pointe er bare, at tykke mennesker skal behandles ordentligt, og at der ikke er nogen undskyldning for at lære folk at hade sig selv. Især ikke børn.

– I mine øjne bliver sundhedsargumentet brugt til at retfærdiggøre hadet mod tykke mennesker.

– Der findes ikke samme passionerede had mod folk, der ryger, går i byen hver weekend, tager stoffer, bungee jumper eller ikke ser sig godt nok for, når de går over vejen, hvilket også kan være usundt og farligt, siger hun.

Drop negativiteten

Sofie Hagens ønske er, at vi begynder at opfatte det at være tyk som noget neutralt – ligesom at være høj eller lyshåret – og ikke som noget negativt.

– Min venindes datter på fem år ville for nylig vise mig noget i hendes have, hvor vi skulle gå igennem en smal passage, og så sagde hun: “Hov, du skal lige klemme dig ind her, for du er jo tyk”.

– Der var et eller andet helt fantastisk over, at det ikke var farvet af noget negativt. Det var et faktum, at ja, jeg er tyk, og det er svært for mig at komme igennem her, siger hun.

Sofie Hagen opfordrer i det hele taget tynde til at anerkende, at nogle folk er tykke – og have det in mente, uden at gøre et stort nummer ud af det.

– Spørgsmål fra mine venner kan ofte gøre mig glad. Såsom: “Hvor vil du gerne sidde i restauranten?” eller “hvilket flysæde passer bedst?”

– For nylig var jeg på restaurant med min ven, som spurgte tjeneren, om de havde en stol uden armlæn, som jeg kunne sidde på. Og det var en kæmpe lettelse, for så behøvede jeg for en gang skyld ikke selv at spørge, siger hun.

“Happy Fat” udkom på dansk 3. januar.

• 2019s største biograffilm var fra året før
• -Det var min værste jul