Danmarks kommende konge i hopla
Kronprinsen var tilsyneladende i højt humør under åbningen af dette års Royal Run

Det var en storsmilende kronprins Frederik, der søndag formiddag begav sig ud på årets første Royal Run-løb i Sønderborg.
Her løb kronprinsen det såkaldte "One mile-løb", der har en længde af 1,6 kilometer.
Der blev både tid til håndtryk, vink selfies med flere af de medløbende danskere, der havde trodset det lunefulde efterårsvejr for at deltage i løbet.
Senere lørdag skal kronprinsen løbe med ved Royal Run i både Odense og København.
I København vil kronprinsen som et særligt indslag løbe en æresrunde sammen med de netop hjemvendte atleter fra De Olympiske og De Paralympiske Lege.

Kronprinsesse Mary løber desuden med i Aalborg.
Bornholm er det femte sted i landet, hvor løbet afholdes.
Næsten 79.000 personer ventes at deltage i løbet.
Tredje år
Det er tredje år, at der bliver afholdt Royal Run, som har kronprinsen som sit omdrejningspunkt.
Efter at løbet blev afholdt i 2018 og 2019, skulle det også have fundet sted i 2020. Men på grund af corona kunne løbet ikke afholdes sidste år.

Det er muligt enten at gå eller løbe på distancerne "one mile" (1,6 kilometer), fem kilometer og ti kilometer.
Foreløbigt er 2019 det år, hvor flest har deltaget i løbet.
Her var over 82.000 tilmeldt løbet, mens næsten 71.000 var tilmeldt i startåret 2018.

