Dansk film får hård medfart af udenlandske anmeldere
Filmfestivalen i Berlin, Berlinalen, åbnede torsdag med Lone Scherfigs nye film "The Kindness of Strangers".
Der er ikke mange pæne ord til Lone Scherfigs nye film “The Kindness of Strangers” fra en række udenlandske anmeldere, efter at filmen torsdag aften er blevet vist ved filmfestivalen Berlinalens åbning i Berlin.
Den britiske avis The Guardian giver filmen to ud af fem stjerner og kalder den “et mærkeligt valg for Berlinalens åbningsaften”.
– Det kunne have været et hjertegribende moderne eventyr, men det er et eventyr, der løser begge dele af ligningen forkert, skriver The Guardian.
– På den ene side giver filmen dig noget ejendommeligt og usandsynligt, og på den anden side tynger den det ned med en kedelig realisme, som ikke virker overbevisende.
Første i 19 år
Det er den første film, som Lone Scherfig både har skrevet og instrueret, siden “Italiensk for begyndere”, der åbnede Berlinalen for 19 år siden.
“The Kindness of Strangers” er et såkaldt ensembledrama om en række personer, hvis skæbner tilfældigt flettes sammen i New York.
Anmelderen på The Hollywood Reporter, der er et branchemagasin for underholdningsindustrien i USA, er heller ikke begejstret for den danske instruktørs seneste film.
– Alting føles mekanisk, som om forfatteren og instruktøren har planlagt karakterernes interaktion i et skema, frem for at udforske de komplicerede og rodede måder, hvorpå virkelige mennesker er forbundne, lyder kritikken.
“Svær at sluge”
Også magasinet Variety kalder handlingen i filmen “et underligt sammensurium af socialrealisme”, der er “svært at sluge”.
Blandt danske anmeldere er der mere begejstring at finde.
Filmmagasinet Ekko skriver i en reportage fra filmfestivalens åbningsaften:
– “The Kindness of Strangers” fungerer fra første til sidste øjeblik med den helt særlige blanding af humor og humanisme, som Scherfig mestrer som få andre instruktører i dag.
Til gengæld er filmen ikke så sprælsk, som hendes tidligere film, skriver Ekko.
Jyllands-Postens anmelder har set filmen med blandede følelser.
– Autenticitet og universel, menneskelig relevans finder man i karakterernes følelser og deres udvikling, ikke i deres konkrete handlinger eller kronologien af dem, skriver Jyllands-Posten.
– Og det er besynderligt nok filmens svaghed, at Lone Scherfig næsten har haft for meget på hjerte, for mange karakterer, hun ville give liv, og dermed ender med at servere dem halvbagte.