Dansk hitsangerinde hylder nøgenbilleder

Et nøgenbillede afslører ikke bare en krop, men også noget intimt om den, der tager billedet, mener sangerinden Jada.

De danske hitsanegrinde Jada har udgivet et nyt nummer, der hylder nøgenbilleder. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
De danske hitsanegrinde Jada har udgivet et nyt nummer, der hylder nøgenbilleder. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan være pinligt og skamfuldt at blotte sig – hvad end det er fysisk eller mentalt. Men den skam har sangerinden Emilie Molsted, der går under kunstnernavnet Jada, en ambition om at lægge i graven.

Fredag udkommer den prisbelønnede sangerinde med sin første single siden debutalbummet I Cry A Lot – nummeret Nudes – der oversat betyder nøgenbilleder.

Artiklen fortsætter efter videoen

Blotter sig

Sangen handler ifølge Jada om at være forelsket, men ikke opdager, at det ikke er gengældt og derfor tager et skridt ud, hvor man virkelig blotter sig.

Det kan enten være ved at fortælle, hvordan man har det eller ved at sende nogle “fuldstændigt spitzenklasse” nøgenbilleder.

Nøgenbilleder, som der selvfølgelig er givet samtykke til, understreger hun.

Den slags der ikke er givet samtykke til, vil hun gerne frabede sig i sin indbakke. Men dem der er, er Jada til gengæld stor fan af.

– Jeg synes, at nøgenbilleder er det mest vidunderlige. Det er ikke bare at se en nøgen krop, det er også at få lov at se, hvordan det menneske, der tager nøgenbilledet, gerne vil fremstille sig selv, forklarer sangerinden.

Har selv taget nøgenbilleder

Hun synes, at et nøgenbillede afslører meget om den, der fotograferer.

– Det er næsten mere intimt end den nøgne krop. Hvordan synes du selv, du er lækker? Det vil jeg vildt gerne se. Det elsker jeg, siger hun.

– Der er også en omtanke i et nøgenbillede, nemlig at man gerne vil sende noget, som giver den anden lyst til en. Det synes jeg, er dejligt. Og det kommer fra sådan et godt sted, siger sangerinden.

Allerede som teenager opdagede Jada, hvordan det at iscenesætte sig selv foran et kamera kan hjælpe til at forstå mere om sin krop og spirende seksualitet.

– Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og vi havde projektuge og fik lov at låne et digitalkamera med hjem. Der tog jeg mange nøgenbilleder. Og jeg husker det bare som det dejligste rum og den bedste alenetid, og så var det også en insisteren på at være et menneske med lyst, forklarer hun.

Et skamfuldt menneske

– Det kan godt være lidt tabu og skamfuldt at se sig selv som et lystent menneske. Men det handler også om at give sig selv lov til at tage noget plads. Også hvis man synes, man har været pinlig. Så sig det højt i stedet for at gemme det i maven, siger sangerinden.

Det er noget, Jada selv har arbejdet meget med.

– Jeg har haft en tendens til at monitorere mig selv i sociale sammenhænge, og bagefter har jeg altid tænkt meget over, om den måde jeg havde opført mig på, nu var passende. Og det er ikke fedt. Der er livet hurtigt spildt. Så det er jeg stoppet med, siger sangerinden.

– Jeg prøver virkelig at møde mig selv i den skamfølelse og blive bedre til bare at sige “skidt pyt, skat”, siger hun.

Sangen Nudes udkommer fredag.

Powered by Labrador CMS