Dansk kassettebånd solgt for kæmpebeløb

Kassettebåndet blev optaget i Thy 5. december 1970. Tirsdag var det under hammeren hos Bruun Rasmussen

Kassettebåndet med de danske skoledrenges interview med John Lennon var tirsdag under hammeren på auktionshuset Bruun Rasmussen. (Arkivfoto)
Kassettebåndet med de danske skoledrenges interview med John Lennon var tirsdag under hammeren på auktionshuset Bruun Rasmussen. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Et aldrig før udgivet kassettebånd med et interview med John Lennon og Yoko Ono er blevet solgt på auktionshuset Bruun Rasmussen for 370.000 kroner. Det fremgår af Bruun Rasmussens hjemmeside.

Båndet blev optaget i Thy i 1970.

På båndet er det blandt andet fire 16-årige skoledrenge, der interviewer Beatles-stjernen.

Køberen fik også en række fotografier af John Lennon, Yoko Ono og hendes datter, Kyoko, og et skoleblad med i købet.

Båndet var vurderet til 200.000-300.000 kroner.

Optaget i Danmark

Optagelsen fandt sted 5. januar 1970 i Thy.

Beatles-stjernen John Lennon og Yoko Ono var i Danmark i omkring en måned.

De ankom i slutningen af december. Anthony Cox, Yoko Onos eksmand, var flyttet til Jylland og havde taget deres femårige datter, Kyoko, med.

Efter en uge fandt pressen ud af det, og der blev holdt et officielt pressemøde.

På grund af svære vejrforhold var der en lille gruppe af journalister og fire 16-årige elever, der skulle lave interview til et skoleblad, der kom for sent til pressemødet.

John Lennon og Yoko Ono sagde ja til at tale med dem alligevel. Det er det interview, der er på bandet.

TEST: Hvor meget ved du om John Lennon?

1. Hvad er titlen på den første sang, John Lennon nogensinde skrev?

a) “Hello Little Girl”.

b) “This Girl”.

c) “Girl”.

 

2. Hvad var “Strawberry Fields”?

a) En skole i Liverpool.

b) Et Frelsens Hær-børnehjem.

c) En jordbærfarm.

 

3. Hvilken John Lennon-sang fra “Imagine”-albummet blev betragtet som lidet flatterende om Paul McCartney?

a) “How Do You Sleep?”.

b) “Jealous Guy”.

c) “Gimme Some Truth”.

 

4. Hvilken anden beatle spillede på John Lennons “Imagine”-album?

a) Ringo Starr.

b) George Harrison.

c) Paul McCartney.

 

5. I hvilket år mødte John Lennon Yoko Ono første gang?

a) 1966.

b) 1967.

c) 1968.

 

6. John Lennon havde én nummer et-single i USA i sin levetid. Hvilken?

a) “Mind Games”.

b) “Whatever Gets You Thru The Night”.

c) “Imagine”.

 

7. Hvilken sang talte John Lennon om, da han sagde: “Vi skrev den til morgenmaden, indspillede den til frokost og udgav den inden aftensmaden”.

a) “Power To The People”.

b) “Happy Xmas (War Is Over)”.

c) “Instant Karma”.

 

8. Hvilken sang skrev John Lennon sammen med David Bowie?

a) “Fame”.

b) “Young Americans”.

c) “Rebel Rebel”.

 

9. Hvor mange børn har John Lennon?

a) Et.

b) To.

c) Tre.

 

10. Hvad hed John Lennons første hustru?

a) Maureen Tigrett.

b) Cynthia Powell.

c) Patti Boyd.

 

Svar: 1a, 2b, 3a, 4b, 5a, 6b, 7c, 8a, 9b, 10b.

Kilder: Thisdayinmusic.com, Smoothradio.com.

null
Powered by Labrador CMS